Kulminationen på 5 forrygende dage med Kunsten i Bevægelse og sommerfest.
Allan Juul har taget disse fine billeder fra i aftes:
torsdag den 11. september 2014
Hvad kunne vi så lære om kunst ved at følge med i hvad kunstnerne lavede undervejs?
Skrevet af Astrid Borgå
Ved at se på Julie der formede Margrethe Reedtz’s hoved i tyggegummi lærte vi noget , ikke ved at tygge stribevis af tyggegummi. Det siger sig selv. Men det vi kunne lære er at når man vil lave noget i 3D, så er der noget bagved man skal have styr på: i dette tilfælde er det formen på menneskets kranium.
Ved at se på Julie der formede Margrethe Reedtz’s hoved i tyggegummi lærte vi noget , ikke ved at tygge stribevis af tyggegummi. Det siger sig selv. Men det vi kunne lære er at når man vil lave noget i 3D, så er der noget bagved man skal have styr på: i dette tilfælde er det formen på menneskets kranium.
Hvis man bare laver en rund bold og klasker en gulerodsnæse
på ligesom en snemand, kommer det ikke til at se naturligt ud. Så kommer det til at ligne- netop en snemand! Så
når man laver f.eks. Margrethes lange smalle næse, er man nødt til at vide lidt
om : hvor springer næsen ud af kraniet, ellers kommer den til at sidde et
fjollet sted. Og hvis hovedet skal ligne en person der faktisk har levet er man
også nødt til at have et billede af personen at kigge efter. Så kan man ikke
bare lave en kartoffelnæse når Margrethe faktisk havde en lang smal næse. Men
billedet man kigger efter er ikke i 3D, så der skal man selv overføre næsen på
det flade billede til næsen på hovedet man arbejder med. Og der er en overgrænse for hvor lang sådan en
næse kan være uden at ansigtet bliver monsteragtigt.
Mysteriet i Julies arbejde er for mig hvordan hun omsætter
det flade billede til 3D!
Ved at deltage i Guðjón’s første projekt med de gamle træting som man skulle hæfte en seddel på
lærte man noget helt andet, nemlig at se på en ting på to måder : både som en
nyttig ting der har været brugt til noget bestemt. Og at se på den som en mere
eller mindre smuk ting, at lægge mærke til dens farve og form. Og jeg tror også
det var meningen at vi skulle lære noget mere: at vi kan forestille os det
sted og de mennesker hvor den hørte
hjemme: hvad skete der? hvorfor blev den kasseret? Det kan børn sagtens gøre, endda måske bedre end voksne. Det viser de små
sedler som de har skrevet. Ved en afsavet fod af et bordben har en dreng
skrevet. ”Det er er bord som dværgene brugte til at sidde ved”. Og ved en lille
legetøjs-trævogn står der: ” Den har været ejet af kongen af England som brugte
den til at transportere våben i!” og sådan kunne jeg blive ved. Når man som voksen eller gammel står og kigger
på en gammel ting, så popper der også nogle billeder op af ens egen gamle ting
engang, af farven og lugten på træet.
Så når vi står
der og stirrer på en gammel ting så sker der en masse oppe i hovedet på os,
hvis vi giver os tid.
Mysteriet i
Guðjón’s arbejde er hvordan han ser tingenes muligheder for sit indre øje, når
det hele bare ligger der som en bunke småt brændbart!
Kristine sagde fra starten meget klart hvad hun ville: hun ville lære børnene
nogle enkle teknikker til at skabe former og farver. Det gør hun f.eks. ved at
lade dem svinge sig i tove over billedet og smøre maling ud med fødderne. Det
er Kristine der mest direkte har omsat bevægelse til kunst, synes jeg. Det
kaldes action-painting på engelsk har
jeg lært, dvs. kunst skabt under intens fysisk aktivitet. Og hun lærer dem at
bruge skabeloner og tape til at lave former i forskellige farver. Men hun
overlader jo ikke bare til hoppende og gyngende børn at forme resultatet, inde
i hendes hoved er der overblik over de lange rækker af figurer. Hun kan se
hvordan rækken af figurer vil tage sig ud som en helhed, og hvordan den bliver
mest tiltalende for øjet at se på. Det er det overblik som vi andre ikke kan
have og som for mig er mysteriet ved den kunsteriske proces i Kristines
billeder. Jeg spurgte hende fra starten om det ikke var lidt træls at hun ikke
kunne forme billedet helt selv, og så svarede hun, at det her billede, det var
ikke hendes billede, det var vores billede. For mig var det meget
dejligt at jeg fik sådan en udmelding om hendes arbejde.
Michaels ene projekt med de uhyggelige dyr var spændende at være med til. Han havde før han kom hørt om ulven i Stendis
som har spøgt i vores hoveder siden Ib fotograferede den første gang. En
overgang gik vi alle rundt og kiggede efter ulve, nogle af os kikker stadig!
Ingen vidste helt om vi skulle være bange overhovedet, og om vi evt. skulle
være lidt eller meget bange. Han lærer så børnene nogle enkle teknikker til at
lave figurer af dyr, både uhyggelige og nuttede. Man kan tegne dyrets skygge af
fra et udstoppet dyr. Eller man kan tegne et dyr selv og forstørre det. Så
flytter man billedet over på en skabelon som man kan save ud i træ eller klippe
ud i pap. Uden Franks og Georgs håndelag
med redskaber var der nu nok ikke kommet ret meget uhyggeligt ud af det, man da dyrene først var malede så
de faktisk ret skræmmende ud. Skyggen af en ilder eller en rotte der forstørres
op og får hugtænder er bestemt ikke hyggelig at se på. Sidste del af projektet
var at han anbragte dyrene rundt omkring i det nattemørke Ryde og fotograferede
dem, så at det så ud som om Ryde var fuldt af uhyggelige skabninger. Så det
færdige kunstværk er faktisk de uhyggelige nattebilleder fra Ryde!
Han viste os vist
egentlig samtidig at de uhyrer der lurer i mørket under sengen eller bag træerne langt hen ad
vejen er nogle vores fantasi får os til at se.
Mysteriet i
Michaels måde at arbejde på er det der foregår oppe i hans hoved mens han går
søgende rundt. For han siger ikke meget undervejs. Men pludselig tager noget
form og så kan man se hvad han ville!
En kunstner skal
både have styr på en masse teknikker og redskaber. Men først og fremmest skal hun
eller han have den der mystiske evne oppe i deres hoved at de kan se ting som
ikke er der lige nu, men som kan blive synlige for os andre om lidt. For mig er
det den evne der gør en kunstner til kunstner. En håndværker eller en dame der strikker en trøje ud af hovedet som hun så engang gør
det vel også. Men kunstnere er ekstremt dygtige til det. Det er sådan de
arbejder.
Jeg vil gerne
takke vores kunstnere for at de har taget os med på en kigger undervejs på
vejen fra ingenting til det de så forude.
tirsdag den 9. september 2014
Indtryk fra d. 9. september ved middagstid indsendt af Astrid Borgå
Skolen summer af liv.
Michael
projekt 2: Michael og Morten satte kl 10 3. og 4. klasse i gang med at lave
uhyggelige dyr. I biologilokalet lavede vi skyggefigurer af forskellige dyr som
børnene syntes var uhyggelige og de tegnede så omridset op på papir.
Figurerne blev båret ned til Frank og Georg i sløjdlokalet som fik meget
travlt med at fæstne alle de fantasifulde tegninger oven på en tynd plade og
save dem ud. Bagefter bliver figurerne malet sorte og de skal stilles op rundt
om i byen.
Michael
projekt 2: Frank er ved at fremstille en hvidmalet ramme til den uhyggelige
skeletsilhouet i sydvinduet.
Julie:
Margrethe Reedtz-figuren er ved at tage form. Kraniet er nu dækket af
tyggegummi ,og den lidt langagtige spidsnæsede form på hendes ansigt er ved at
vokse frem. Der tygges tyggegummi, i alle kulører og smag for at der kan være
materiale nok til at forme af. Børnene er lidt fascineret af det lidt ulækre i
alle de tyggede stykker gummi der ligger i en skål klar til brug, men de synes
det er sjovt.
Kristine
har haft et utal af børn inde i gymnastiksalen, og på de lange kartonbaner
vokser der forskellige abstrakte motiver frem. Billederne skabes lag for lag,
nogle gange overmales farven med hvid for at gøre den mere transparent. Og
motiverne i gult, grønt, rødt, blåt og sort afgrænses med hvidt tape i
mønstre på f.eks. ca 1x1 m. Afdækningen fra i går har vist sig effektiv så de
børn jeg så var ikke mangefarvede, men nok i højt humør.
Guðjón har afsluttet
sit første projekt, det med de brugte træting med hver deres historie,
så de er stillet op ved skolens nordvestlige ydermur. Et forhenværende ryglæn
fra en pæn stol har fået følgende hilsen med fra to piger:” Den stod ved et
spisebord. En dag fik den der ejede stolen besøg: en fed dame satte sig på stolen
så den faldt sammen. Nu ser den sådan ud.” Både børn og voksne har bidraget.
Guðjón projekt 2 Han er ved at
samle brudstykker af træ og spånplade i alle kulører og sætte dem sammen som i
en mosaik. Mosaikken skal fæstnes på en hvidmalet plade, sådan at der dannes et
”parket”.
Desforuden har
jeg set to lærer-guidede projekter, et hvor et træ bliver udsmykket med såkaldt
yarn-bombing , altså dækkes af fingerstrik i alle farver. Og et hvor børnene
laver en mosaik i noget der mindre om en enorm sættekasse. Deri indsættes små
firkanter med ting som børnene har haft med hjemmefra.
Indtryk fra den 8. september Indsendt af Astrid Borgå
Jeg var et par timer på Margrethe Reedtz-skolen for at se
hvordan kunstnerne startede op og om der var noget de ønskede hjælp til. I min
korte omtale af kunstnernes arbejde må jeg tage forbehold for sproglige og
andre misforståelser, og desuden har kunstnere jo frihed til at revidere deres
projekter løbende.
Den første kunstner jeg talte med er fra Island, han hedder Guðjón Ketilsson og
arbejder udendørs på et interimistisk værksted ved skolens vestmur, hvor han
har linet en masse træ-genstande op, der alle har det til fælles, at de har
været i brug eller været en del af noget der har været i brug engang. Hans ide
er at der skal skrives kort om hvad hver enkelt har været brugt til
(genstandens historie) og dette skal stå på laminerede etiketter når
udstillingen til sin tid er færdig. Jeg blev opfordret til at finde noget at
skrive om, og fandt også en genstand, men fik så mange flyvske tanker, at jeg
opgav at få hold på dem.
I formningslokalet arbejdede Julie Bitsch og nogle elever
med at forvandle et modelkranium til et portræthovede af Margrethe Reedtz. Udgangspunktet
er et gammelt maleri af fruen til Rydhave. Materialet var godt gennemtyggede
tyggegummier som eleverne havde haft gang i og som dernæst blev sat fast på kraniet.
På sigt skal det blive en portrætbuste (vistnok overtrukket med bronze, hvis
der er penge til det)der skal stå på en betonsokkel. Ved siden af er det lige
nu tanken at der skal laves en anden betonsokkel med et aftryk af en siddende
person, så man fremover kan sætte sig ved siden af skolens åndelige moder og få
en sludder med hende.
I gymnastiksalen arbejdede Kristine
Hymøller med at få afdækket gulv, vægge, tove og – ikke mindst
– elever så man kan begynde at male på de lange kartonbaner der er lagt ud på
gulvet. Starten bliver at eleverne, hængende i tovene, glider med fødderne hen over kartonen så der
males farvede striber. Derefter lægges der flere lag maling på og der skabes
lige linjer med tape. Billedet skal tage afsæt i bevægelse, både fordi der
arbejdes i en gymnastiksalen og vel også fordi projektet hedder kunsten i bevægelse. Jeg fik forinden vist
billeder af det maleri hun sammen med elever i Fjaltring havde fremstillet.
I sløjdlokalet arbejdede Michael
Mcgillis efter forskellige overvejelser med en af sine oprindelige ideer, et
(delvis) gennemsigtigt billede, der skal opstilles i sydvinduet i den smalle
fløj ud mod Skolevænget. Mellem to rammer af træ skal der bag klar plastik
udstilles noget der vækker mindelser om et skelet af et uhyggeligt dyr, dog
ikke fremstillet af rigtige knogler, men af andre materialer. Figuren skal
kunne ses i modlys både indefra om dagen og udefra når der er tændt lys på skolen.
I Fjaltring lavede han en skulptur på stranden af grene, der lignede skelettet
af en strandet kæmpefisk. Men her har han ladet sig inspirere af ulven i
Stendis.
I morgen er jeg
blevet indbudt til at være med når klasse 43 (3. og 4. klasse) skal tegne uhyggelige
dyr til Michaels andet projekt. Michael og Morten vil også være der. Jeg glæder
mig.
Egentlig havde
jeg selv nogle andre løse ideer, men det de har planlagt ser jo rigtig
spændende ud. Og undervejs oplevede jeg også at blive interviewet af Marie, Laurits og Kristian fra klasse 76. De
havde brugt lang tid på at udtænke nogle gode spørgsmål og vil lave en
hjemmeside med de personer de har interviewet. Det var rigtig sjovt.
fredag den 29. august 2014
Sommerfest 2014 med Kunsten i Bevægelse
Sommerfest
2014
med Kunsten i Bevægelse
For
alle os i Ryde, Handbjerg og Stendis
D.
5.-10. september
Fredag d. 5/9.
Kl. 19.00: Bil-orienteringsløb
for alle aldre
- Køretur
med poster i lokalområdet
- Startgebyr = 50 kr.
- Startgebyr = 50 kr.
- Præmie
til de 3 bedste biler
Fra kl. 20.30: Der kan købes kaffe og kage i teltet.
Alle er velkomne!
Lørdag
d. 6/9.
Kl. 9.30: Kaffe
og rundstykker i teltet. Pris = 10 kr.
Kl. 10.30 – ca.
12.00: Familie-Banko i teltet
- Pris
pr. plade (også egne) = 10 kr.
Plader
sælges fra kl. 9:30 – 10:30
Kl. 14.00 – 15.00: Officiel indvielse af optimering af
BLOMSTERBÆKKEN
Tale
af repræsentant fra Holstebro Kommune
Der kan købes kaffe
og kage. Kom og vær med!
Kl. 17.00 : Åbning
af Kunsten i Bevægelse
- Præsentation
af kunstnerne
- Optræden
v. lokale børn
Kl. 18 – 20.00: Grillen er tændt - Fællesspisning i og omkring teltet.
Medbring
selv mad og service
Pølsevognen
er åben.
Øl, vin og vand
må ikke medbringes men skal købes på
pladsen!
Kl. 20.30.- ca. 21.30: Spejderne
inviterer til et spændende og anderledes løb for alle aldre
- Poster
rundt i byen
- Husk
lommelygte!
Søndag
d. 7/9.
Kl. 10.30: Høstgudstjeneste
i Præstegårdshaven (i tilfælde af regn i kirken)
Herefter er Menighedsrådene vært for en let kirkefrokost.
Kl. 13.30: Gadefodbold
– kom og dyst!
(se særskilt program i bladet)
Kl. 15.30: Stort fælles Kagebord i teltet
Voksne 25 kr., børn 10 kr.
Tilsagn om kage til Lone Breiner tlf. 51 94
19 22 senest d. 1/9
Kl. 18.00: Fællesspisning
sammen med kunstnerne
Menu:
Frikadeller og kartoffelsalat fra The Kartoffelwoman i Stendis
Pris:
50,- kr. for voksne, 30,- kr. for børn (under 14 år) (tilmelding – se nedenfor)
Mandag
d. 8/9 og tirsdag d. 9/9.
Fra kl. 9.00: Kom,
følg og hjælp kunstnerne
Vær med til at sætte dit aftryk på kunstværkerne
Kl. 15.00: Der er kaffe og kage i teltet
Kl. 18.00: Fællesspisning
sammen med kunstnerne
Menu:
Mandag: spejdernes pandekager med fyld
Tirsdag: ”Kunstnergryde” v. Pia Kirkeby & Co
Pris:
50,- kr. for voksne, 30,- kr. for børn(under 14 år) (tilmelding – se nedenfor)
Onsdag d. 10/9.
Fra kl. 9.00: Kom, følg og hjælp
kunstnerne
Vær
med til at sætte dit aftryk på kunstværkerne
Kl. 15.00: Der er kaffe og kage
i teltet
Kl. 17.00: Fernisering
med taler, musik og præsentation af kunstværkerne
Kl. 18.30: Fællesspisning
Pris: 75,- kr. for voksne, 50,- kr. for børn (under
14 år)
TILMELDING til fællesspisning søndag, mandag, tirsdag og
onsdag skal ske SENEST på dagen kl. 8.00.
Tilmeld jer på facebook, til Hans tlf. 30 13 44 17 eller
Birthe tlf. 22 62 43 45
eller på liste i teltet.
Arrangører af
årets sommerfest:
Lokalgruppen
bag Kunsten i Bevægelse
Ryde
Stendis beboerforening
Ryde-Handbjerg
Ungdomsforening (RHU)
Ryde
Indre Mission
Handbjerg
Menighedsråd
Ryde
Menighedsråd
Ryde
familieklub
KFUM-spejderne
i Ryde-HandbjergVi får brug for hjælpende hænder og forskellige materialer - særligt træ med en historie :-)
Julie laver en statue af tyggegummi, statuen skal senere støbes i bronze. Julie får brug for at der bliver tygget en masse tyggegummi!!
Kristine skal have hjælp til at fremstille nogle store collager. Til det får hun brug for følgende:
Akryl maling I forskellige farver, hvid vœgmaling, fingermaling, brugt tøj der gerne må komme maling på, papkasser, gummihandsker, brugte sko, helst gummisko til alle deltagere, lange, lige stykker trœ/ lister (det må gerne vœre mange stykker, da det skal bruges til konstruktioner, og som linealer), et par brugte bolde, hullahopringe, bred gennemsigtig tape, malertape, malerpapir (brunt på rulle, helst flere ruller), tegnepapir (hvidt på rulle, helst flere ruller), afdœkningsplast/filt til afdœkning af gulve, A4 papir, kabel binder, lim stifter, papirlim, snor, maleruller med skaft, pensler, store sprit tusser, diverse Olie kridt farver, spraymaling, klipsepistolklips, klipsepistol.
Michael arbejder med Land Art – det er noget med at flytte ting ud i naturen, som ikke oprindeligt hører til der. Michael har brug for bølgepap og brugte plasticting.
Gudjon vil fremstille relieffer af træ indsamlet lokalt.
Det skal være stykker af træ, som har en historie og historien skal skrives ned på en seddel og sættes på træstykket ved aflevering. Det kan være noget fra en vinduesramme, et markredskab, et gammelt træ etc. Skolen har allerede lagt nogle stykker til side fra den gamle legeplads.
Hvis I har noget træ til reliefferne, eller har nogle af de ting, som Kristine og Michael skal bruge og vil give det til projektet, kan tingene afleveres følgende steder:
- på Margrethe Reedtz Skolen, i kælderhalsen til højre for indgangen til gymnastiksalen
- hos Jørgen Madsen, Rydbjergvej 3
- hos Maria-Louise Barslund, Stendisvej 47
På lørdag går det løs!!
D. 6.september flytter Julie, Kristine, Michael, Gudjon og
Felix ind i Ryde og vil i 5 dage lave kunst sammen med os.
Hver dag fra kl. 9.00 får de brug for hjælpere til
fremstillingen. Vi håber at rigtig mange vil komme forbi i løbet af dagene,
hvor der samtidig foregår en masse aktiviteter i forbindelse med sommerfesten.
Onsdag d. 10. september kl. 17.00 sluttes det hele af med en festlig
fernisering.
Se mere i programmet for
sommerfesten.
Festplakat
Rikke Sanggaard har malet en flot sommerfest plakat, som er trykt i A3 str. og sælges til 50,- kr. stykket i forbindelse med sommerfesten/Kunsten i bevægelse.
Hele overskuddet fra salget går til at dække udgifter i forbindelse med
projektet.
torsdag den 5. juni 2014
Fællesspisning d. 27. maj blev et tilløbsstykke
TAK for den overvældende store opbakning til fællesspisningen d. 27. maj!!
TAK til Bjarke og CO for dejlig mad.
TAK til Morten Mosgaard for dejlig musik.
TAK til Felix Pedersen, som har valgt nogle spændende kunstnere til os.
TAK til alle I lokale kunstnere og kunsthåndværkere - 28 i alt, som havde taget imod invitationen til at udstille jeres flotte ting, og tak for donationerne til auktionen.
TAK til Gunnar Kattenhøj, fordi du ville være auktionarius
TAK til Margrethe Reedtz Skolen for at stille Fællessal og skole til rådighed
TAK til Allan Juul, Tina Møller og Astrid Bang for de mange fine fotos fra aftenen.
TAK for tilsagn om hjælp til september - VI GLÆDER OS :-)
Avis artikel 30. maj
Mange hilsner fra
Landsbygruppen
lørdag den 10. maj 2014
Velkommen til fællesspisning d. 27. maj
Alle er velkomne i Fællessalen på Margrethe Reedtz Skolen
tirsdag
d. 27. maj kl. 18.00- ca. 21.00.
·
Margrethe Reedtz Skolens skoleleder Morten
Mosgaard optræder med egne sange under middagen
·
Et herre-madlavningshold med Bjarke
Overlade Larsen i spidsen står for madlavningen! Glæd jer til at smage
herrernes lækkerier!
·
Felix Pedersen, kunstnerisk
leder af ”Kunsten i bevægelse”, fortæller om kunstprojektet og de 4 spændende kunstnere,
som kommer til Ryde
·
Kunsten i
bevægelse i Ryde d. 6.-11. september. Landsbygruppen fortæller
om planerne for ugen og svarer på spørgsmål om projektet. Der bliver mulighed
for at komme med gode idéer og at melde sig til forskellige praktiske opgaver i
forbindelse med projektet
·
”Hvad kan vi
her på egnen” - udstilling. Kunst, brugskunst, husflid - alle er velkomne. For at få en stand beder vi
udstillerne om at give 100 kr. eller donere en enkelt ting, som kan sælges på
auktion (pengene går til afholdelse af "Kunsten i bevægelse").
Mulighed for køb og salg! Vil du være med?
Kontakt: Karen
Quist Kristensen (2048 8344) kuno.kristensen@mail.dk
eller Eva Johansen (9744 1123) ej@rydhave.dk
·
Pris for
deltagelse i fællesspisning: 60 kr. for voksne, 40 kr. for børn
Vi håber på stor
opbakning!
Landsbygruppen for
Kunsten i bevægelse
Tilmeld dig/jer til
fællesspisning hos
Lene Ettrup lene.ettrup@holstebro.dk tlf. 51 83 82 24
senest 21.5.
Bidrag fra Y´s Men`s klub
Y´s Men`s klub i Vinderup har imødekommet vores ansøgning og valgt at give 2.000,- kr. til kunsten i bevægelse i Ryde.
Mange TAK :-)
Lørdag d. 26. april var vi inviteret til morgenkaffe i klublokalet i Vinderup, hvor vi fik overrakt pengene.
Mange TAK :-)
Lørdag d. 26. april var vi inviteret til morgenkaffe i klublokalet i Vinderup, hvor vi fik overrakt pengene.
søndag den 13. april 2014
Kunstnerne
Disse fire kunstnere kommer til Ryde i september:
Guðjón laver bl.a. Værktøj, der ikke kan bruges, men har en funktion, man ved bare ikke hvilken
se nogle af værkerne her: http://internet.is/gudjonket/gudjonket/EXHIBITIONS.html
se værker af Julie her: http://www.juliebitsch.com/
se nogle af Kristines værker her: http://www.kristinehymoller.com/sculpture_instalation.html
Ved fællesspisningen i Fællessalen på MRS d. 27. maj vil Felix Pedersen fortælle om de fire kunstnere.
Michael Mcgillis, amerikaner
Michael arbejder bl.a. med Land Art og relieffer
se nogle af Michaels værker her: http://michaelmcgillis.com
Guðjón Ketilsson, islændingGuðjón laver bl.a. Værktøj, der ikke kan bruges, men har en funktion, man ved bare ikke hvilken
se nogle af værkerne her: http://internet.is/gudjonket/gudjonket/EXHIBITIONS.html
Julie Bitsch, dansker
arbejder med forskellige skulpturer bl.a. bronzeskulpturer og tyggegummikunstse værker af Julie her: http://www.juliebitsch.com/
Kristine Hymøller, dansker
arbejder bl.a. med forskellige skulpturer og installationerse nogle af Kristines værker her: http://www.kristinehymoller.com/sculpture_instalation.html
Ved fællesspisningen i Fællessalen på MRS d. 27. maj vil Felix Pedersen fortælle om de fire kunstnere.
lørdag den 8. marts 2014
Fællesspisning d. 27. maj
Landsbygruppen
inviterer til fællesspisning i
Fællessalen på Margrethe Reedtz Skolen tirsdag
d. 27. maj kl. 18.00- ca 21.00.
·
Felix Pedersen, kunstnerisk leder af ”Kunsten i bevægelse”
fortæller om ”Kunsten i bevægelse” og de 4 kunstnere, som kommer til Ryde i
september.
·
Landsbygruppen vil fortælle om, hvordan vi tænker at dagene skal
forløbe og der bliver mulighed for at komme med gode idéer, uddybende spørgsmål
og at melde sig til forskellige praktiske opgaver i forbindelse med ”Kunsten i
bevægelse” i Ryde d. 6.-11. september 2014.
Nærmere besked om
pris og tilmelding i næste Ryhandis Tidende.
Vi håber på stor
opbakning. SÆT KRYDS I KALENDEREN J
Info i Ryhandis Tidende, januar 2014
Landsbygruppen er nu så småt i gang med planlægningen af
kunsten i bevægelse i Ryde d. 6.-10. september. Vi har deltaget i et
evaluerings- og opstartsmøde på Kulturremisen i Brande. Her fortalte sidste års
deltagende landsbyer om deres erfaringer med projektet og vi nye grupper
præsenterede os for hinanden.
Vi har lavet en kortlægning af vores lokalområde d.v.s.
listet op hvilke institutioner, foreninger, seværdigheder, naturområder,
samlingssteder og virksomheder vores områder har. Når man sådan samler det hele
på en liste, bliver det tydeligt, hvor aktivt et lokalsamfund vi bor i.
I december havde vi besøg af den kunstneriske leder Felix
Pedersen, som blev guidet rundt for at få et indtryk af Ryde og omegn, som han
skal bruge som baggrund for udvælgelsen af kunstnere.
Vi planlægger et fællesspisningsarrangement i slutningen af
maj måned, hvor vi vil fortælle mere om de 5 dage. Vi vil invitere Felix
Pedersen til at komme og fortælle om de 4 kunstnere, som vi får på besøg og vi
håber også på en eller anden form for musikalsk indslag. Dato og nærmere
information følger i næste Ryhandis Tidende.
Tak til Tina Møller, som har givet os lov til at bruge nogle
af hendes fine fotografier fra området .
Info i Ryhandis Tidende, november 2013
Ryde er udvalgt til i begyndelsen af september 2014 at være
den landsby i Holstebro Kommune, som får besøg af ”Kunsten i bevægelse”. Det
betyder at 4 danske og internationale kunstnere flytter ind i byen i 5 dage og
laver kunst med og til lokalbefolkningen. Vi skal sørge for kunstnernes
indkvartering, forplejning, materialer og hjælpere. Til gengæld får vi en
begivenhed som kan samle os på tværs af alder og interesser, samt kunstværker,
som vi selv har været med til at fremstille.
Sommerfestudvalget har besluttet at sommerfesten 2014 lægges
sammen med Kunsten i bevægelse.
Det er vores tanke, at Margrethe Reedtz Skolen og Fællessalen skal
være omdrejningspunkt for projektet
og at Gården, Rydhave Slots Ungdomsskole
og alle foreninger bliver en aktiv del af det.
Vi har samlet en landsbygruppe, som skal stå for den
overordnede planlægning og koordinering (se under Kontakt). Men vi får brug for en masse hjælpere,
som vil give et nap med til alle de praktiske opgaver, samt økonomi til at
finansiere det hele.
Vi håber, at I alle vil bakke op om projektet.
Abonner på:
Opslag (Atom)